Stjernestunder i kirken

af sognepræst Gert Frost Nicolajsen

Stjerner og himmel hører sammen. Stjernerne lyser op på nattehimlen – og der lægger vi særligt mærke til den uendeligt store himmel, som omgiver os. På én gang er det mørkt og lyst. Mørket er der – men stjernerne fortæller så stærkt om lyset, at det er dem, vi husker fra en stjerneklar nat her i vintermørket.

Hvor tit må vi komme?
Tit spørger konfirmanderne: hvor tit skal vi i kirke? Det er ikke helt let at få vendt det til et endnu bedre spørgsmål: Hvor tit må vi komme i kirke? Jeg håber, at jeg kan smitte dem med lidt af min egen glæde ved kirken i hverdag, i fest og i sorg.

For det er stjernestuder at mødes i kirken. Mødes for at synge, bede, lytte og være sammen. Og ikke alene mødes med hinanden, men mødes med ham, som kalder sig lyset – og som for mig er som lysende stjerner en frostklar nat.

Brylluppet
Der er lyse dage, hvor solen varmer. Vi er til bryllup. To glade mennesker giver deres kærligheds ja til hinanden og vi nedbeder Guds velsignelse over deres lille familie. Der er det ikke svært at mærke stjernedrys i kirken, når øjnene funkler og blomsterne lyser op.

Dåben
Der er andre lyse dage, hvor vi også mærker festens glæde. Det er når to glade forældre stolt kommer med deres lille barn på armen op til døbefonten. Livets under er sket. Og nu tændes tusind stjerner over et lille barn, som lægges i Jesu beskyttende frelserhænder i dåben. Der tændes lys og dåben fortæller om en Gud, som vil være helt nær i vores liv lige fra vi er helt små og lige til vi bliver gamle og grå.

Begravelsen
Og så er der mørke dage, hvor tårerne slører blikket og en kiste fortæller alt for stærkt om hende eller ham, vi har mistet. Mørket tager magten fornemmer vi. Og alligevel må vi tænde stjernelys i mørket. For i kirken mødes vi af Ham, som er stærkere end alt vort mørke. Vi mødes af ham, som påskemorgen brød dødens magt. Vi mødes af ham, som langfredag bar vores død med sig i sin død. Vi mødes af ham, som i påsken bar alt det for os, som ellers ville skille os fra Gud for evigt. Vi mødes af ham, som tænder stjernelys også midt hen over en kulsort himmel – for at vi også i det svære må have håb og liv i troens tillid til ham.

Hverdagen
Og så er der alle hver-dags-stjernestunderne – hvor vi mødes til gudstjeneste og får lov sammen at lægge vort liv i hans stærke hænder. Enhver gudstjeneste tænder stjernelys over vort liv – i glæde og i sorg.

Jesus sagde det: Jeg er verdens lys. Den, der følger mig, skal aldrig vandre i mørket, men have livets lys. (Johannes Evangeliet 8,12)

Højtiderne
Snart pynter vi juletræerne igen. Stjernerne får deres plads og må igen fortælle både om stjernen fra Betlehem og om ham, som er vores stjernelys og som vil være nær hver eneste dag.

 

Kærlig hilsen

Gert Frost Nicolajsen