Papir på hinanden

af sognepræst Peder Høy Kristensen

Efter en passende forlovelsestid er det på sin plads at få papir på hinanden. Det var nogenlunde, hvad der skete, da jeg for nylig fik brev fra både kirkeminister og biskop. Gennem ca. 3 år har jeg fået lov at virke lidt som præst, men nu er det ikke længere et papirløst forhold. Nej, nu har jeg papir på at høre sammen med menigheden i Vorgod og Fjelstervang – omend kun på kvart tid. Det har altid været en fornøjelse at holde gudstjeneste i kirkerne og tage mig af det, der ellers faldt for. Nu har jeg papir på, at vi kommer til at ses jævnligt endnu nogle år. Det er godt. Det glæder mig. Jeg håber også, at det bliver til glæde og velsignelse for menigheden.

Papir på det, der sker i kirken

Det er godt at få papir på hinanden. I kirken hylder vi ikke papirløse forhold. Uanset om vi kommer til kirken for at blive døbt, konfirmeret, viet eller begravet, får vi papir på det. Vi får en attest. Og det er slet ikke så ringe. For selvfølgelig vil vi gerne have papir på det, vi synes er vigtigt, godt og glædeligt.

Dåbsattesten

Det er f.eks. godt at kunne tage sin dåbsattest frem og sige til sig selv, at hér har jeg papir på noget vigtigt, godt og glædeligt. Hér har jeg papir på, at jeg engang blev døbt, for at jeg skal tilhøre den korsfæstede Herre Jesus. Det sagde præsten, mens han gjorde korsets tegn for mit ansigt og bryst.

Dåbsattesten er papiret på, at jeg har lod og del sammen med Herren og frelseren Jesus, endda for både tid og evighed. Det er rigtig godt. For så må jeg bede, som han har lært os at bede: "Vor Fader, du, som er i himlene." Han har lært os at kalde den almægtige Gud vor himmelske far. I den tro – i det himmerige – må jeg leve, mens jeg er hér på jord, at den almægtige Gud er min himmelske far. Han har også lært os, at han for evigheden vil have os dér, hvor han selv er i Faderens hus med de mange boliger. Dvs. han vil have os til himlen. Når tiden er inde, vil han hente os hjem til herligheden, hvor han selv tørrer hver tåre af vore øjne, hvor der ingen død er mere, ingen sorg, ingen skrig, ingen pine.

Jo, det er rigtig godt at have lod og del sammen med Herren og frelseren Jesus, og så har jeg endda papir på det. Dåbsattesten er mit papir på det. Det glæder mig rigtig meget.

Troen og troens begær

Zinzendorf skrev om sin tro: "Min frelser mig af døden drog / thi al min synd han på sig tog, / han siger: Hvo som tror på mig, / han skal ej dø evindelig." Han uddyber det lidt nærmere og udtrykker så et troens begær: "Så længe jeg på jorden er, / det bliver ene mit begær / at vidne højt med trøstigt mod / om nåden udi Jesu blod" (nr. 513 i salmebogen). Jeg vil gerne gøre Zinzendorf's ord om troen og troens begær til mine – og tilføje et lille håb om, at mit beskedne virke i Vorgod og Fjelstervang må give andre smag for det samme.

Peder Høy Kristensen