På vej

af sognepræst Gert Nicolajsen

Vi mennesker er så forskellige. Vi er helt forskellige steder i vort liv. Mange billeder glider gennem mine tanker:

Det lille barn på vej op til døbefonten.

Spidermans-udklædt børnehavebarn.

Blåmandags-klar konfirmand. Sommerglad student.

En lykkelig far med sit første barn.

Sygdomsramt ung mor.

Badeglæde på en varm sandstrand.

En kær farmor i en hvid kiste.

Vi er på vej. Forskellige veje. Veje med fantastiske oplevelser og veje med store bump.

Hvor er vi på vej hen? Hvad er det vigtige i mit liv mellem alle erindringsbillederne?

For mig begyndte det en martsdag i 1960, da mine forældre gav mig dåbskjole på og bar mig ind i Smidstrup kirke, for at jeg kunne blive lagt i Guds hænder i dåben.

At Jesus der sagde helt personligt til mig: Gert, jeg vil være med dig alle dage - og du skal være barn hos vores Himmelske Fader - og hjemme hos ham skal du have et hjem i evigheden!

Og så sagde han: Lad mig være med i dit liv og give dig tro på mig, så alt det må være dit!

Undervejs har jeg ind imellem glemt, hvad jeg fik med, og hvor jeg har hjemme. Men så har Jesus sagt til mig: »Jeg er vejen og sandheden og livet - ingen kommer til Faderen uden ved mig« (Johannesevangeliet 14,6).

Fantastisk at universets Skaber og Herre kommer til mig og vil være med mig og give mig et himmelsk hjem!

Jeg kan kun ønske, at du også må få den glæde at se, at han er med dig alle dage, som han sagde det til dig ved din dåb! (Mattæusevangeliet 28,20). Fra mit eget liv ved jeg, at livet har både mange glæder og mange bump.Tvivl og tro har blandet sig undervejs. Og igen og igen er det blevet klart for mig: Han er med mig alle dagene!