På vej mod jul - igen

sognepræst Gert Nicolajsen

Det sniger sig ind – julekataloger - julepynt – julearrangementer. Det har flyttet sig gennem årene. Forretningerne vil gerne fange os tidligt for at sælge gaver og meget andet. Og vi synes helt selvfølgeligt i alle vores sammenhænge, at julens komme skal fejres med samvær i børnehave, skole, idrætsforening, børneklub, missionshus, familie, julekalendere og så videre.

Så i mere end en måned frem til jul bruger vi julens glade baggrund til arrangement efter arrangement. Dejligt – og lidt krævende undervejs for mange af os!

Og samtidig ændrer det ved vores fejring af advent og jul. For vi har ikke energi til at fejre julens helligdage, som det midtpunkt i julen, de engang var tænkt.

I år har vi 4 helligdage i streg (juleaften – juledag – 2. juledag – julesøndag).  Alle dagene bidrager deres til eftertanke på julens kristne indhold. Men vi har dagene – ikke midt i vores julefejring – men som afrunding af vores julefejring. Det er fridage for mange. Det er familiedage.

Vi skal ikke fortabe os i at begræde forandringerne. Men vi må i vores liv bevidst vælge at gøre julens helligdage til dage med eftertanke på julens kristne indhold. Dage, hvor vi finder åndehuller og stilhed, der åbner for at Guds under fra Betlehem også kan ske med os: At barnet fra Gud gæster også os.

Vi må høre det store budskab, som stadig kan undre: At Gud ikke lod vores verden gå sin skæve gang – men at han kom til os i Jesus-barnet. Kom i kærlighed. Kom med kærlighed. Kærlighed der favner. Kærlighed der tilgiver. Kærlighed der bærer. Kærlighed der giver fred og evighed.

Vi kan kun ønske hinanden en god adventstid med alle julearrangementerne. Og ønske hinanden en glædelig jul, hvor hvile og eftertanke også må få lov at åbne vore øjne for Guds gave: Barnet fra Betlehem.