Når religion fører for vidt

af sognepræst Gert Nicolajsen

Først på året oplevede vi forfærdelig terror i Paris. En række tegnere og redaktører på et satirisk ugeblad blev mejet ned – fordi radikale islamister mener, de har fornærmet deres religion. Det var tæt på, at det samme skete nogle uger senere i København.

Samtidig og væsentlig mindre bemærket blev tusindvis af mennesker mejet ned i det nordlige Nigeria. Hele landsbyer er lagt øde. De var ikke rettroende muslimer, og derfor blev de ofre for radikale islamiske terrorister. I religionens navn gøres de forfærdeligste ting.

Vi kan se, at det bliver sværere at være kristen i mange lande rundt i verden. Mange kristne bliver forfulgte, og ikke få lever med risikoen for at blive dræbt, fordi de er kristne.

Herhjemme har det været underligt at følge debatten. Igen og igen hører vi folk, der taler om, at religion skal væk – og så nævner de os kristne. Præster skal ud af demokratiske organer – for vi er farlige – vi tror jo på noget større end det naturvidenskabelige verdensbillede. På en mærkelig omvendt måde bliver kristne også hos os holdt nede i religionens navn.

Her er der ikke ytringsfrihed. Rystende er det at høre præster, som eftersnakker tanken om at lade det naturvidenskabelige verdensbillede sætte grænserne for alt – også forkyndelsen. Det fører dem til at fornægte Jesu opstandelse fra de døde. Opstandelsen bliver til en nødløgn, man fyrer af for at trøste svage sjæle i en svær situation ved en begravelse. Ellers frasiges det.

Ærligt og redeligt skal vi ikke som kristne forvente medvind på alle fronter. Der er noget forargeligt ved kristentroen, som vil skabe modstand. En Gud, der i sin almagt står over os og som vi kun kan nærme os tillidsfuldt og trygt igennem hans egen Søn og frelser, Jesus Kristus. En Gud, vi ikke kan bestemme over, men som vil bestemme over os. Det førte til korsfæstelsen af Jesus, da han forkyndte.Til frelse for os – men også til advarsel om, at der vil være modstand der, hvor budskabet om ham kommer frem.

Trygheden er, at vi ikke er alene og aldrig overlades til os selv. Han går selv med os og løfter og bærer os.

Vi må bede for vore forfulgte og truede kristne brødre og søstre rundt i verden. Vi må bede om, at øjnene også her i Danmark må åbnes for glæden og freden hos Jesus Kristus.

Jesus har sagt til hver eneste af os døbte: Jeg vil være med dig alle dage indtil verdens ende!