Himmelspejlet

af sognepræst Peder Høy Kristensen

H.C. Andersen skrev: Andemutter udruger nogle æg i andegården, og de yndige små ællinger ser dagens lys. Det varer lidt længere med det sidste æg, der er større end de andre, og da skallen endelig brister, er ællingen stor og styg.

Efter at have vænnet sig til synet af den grimme ælling synes andemutter, at "den er dog ganske køn, når man rigtig ser på den." De andre synes slet ikke, den grimme ælling er køn. Én siger: "Fy, hvor ser den ud! Ham vil vi ikke tåle!" En anden bider den i nakken og siger: "Han er for stor og aparte, han skal nøfles!"

Hele sommeren bliver den grimme ælling nøflet af ænderne, hugget på af hønsene og sparket af pigerne. Og da vinteren kommer, bliv den frosset ude. Den grimme ælling tager det så nært, at den hellere ønsker sig død end levende. Næste sommer er den stadig ked af det, men bedst som den sænker hovedet og er allermest trist, ser den sit eget spejlbillede i vandet og ser den dejligste svane. De andre ser det også. Den får det godt, kaldes den dejligste af alle dejlige fugle og jubler: "Så megen lykke drømte jeg ikke om, da jeg var den grimme ælling!" Morale: "Det gør ikke noget at være født i andegården, når kun man har ligget i et svaneæg!"

Mange mener, H.C. Andersen skrev om sig selv og sin egen trange vej til anerkendelse. Det er muligt, men hans kæreste rejsefælle var bibelen, og det skinner igennem overalt i hans forfatterskab. Derfor kan vi fint læse "Den grimme ælling" som en fortælling om at se sig selv i bibelens himmelspejl.

Vi er mange, der nemt bliver lidt triste, når vi spejler os selv i andres øjne, ligesom vi heller ikke ser for kønne ud i spejlet på væggen. Men ser vi os selv i bibelens himmelspejl, er det en helt anden sag. For dér ser vi Guds store tanker om os og Guds store planer med os.

I himmelspejlet ser vi os selv som Guds elskede børn, arvinger til al den himmelske herlighed. I himmelspejlet ser vi os selv som rene og retfærdige, himmelen værdige – helt fri syndige fejl og mangler. Vi ser det i Herren Jesu ord, og vi ser det i Herren Jesu lidelse og død for vore synders skyld.

I himmelspejlet ser vi, at der venter os en herlig fremtid: evigt liv i den himmelske herlighed, hvor Gud tørrer hver en tåre af vore øjne, hvor døden ikke er mere, ej heller sorg, ej heller skrig, ej heller pine.

I bibelens himmelspejl ser vi, at en dag skal vi juble og sige: "Så megen lykke drømte jeg ikke om, da jeg var den grimme ælling!"

Peder Høy Kristensen