Himlen er revnet!

af sognepræst Gert Frost Nicolajsen

Det er mange år siden nu. Der fik jeg historien. Et barn havde stået måbende og set på et tordenvejr. Pludselig havde et kæmpelyn flænget hen over hele den mørke himmel. Barnet udbrød: Se mor, himlen er revnet!

Bedre sammenfatning af julens budskab kan man egentlig ikke få. Himlen er revnet!

Vi mennesker er på så lang afstand af Gud og Guds rige, at vi efterhånden har glemt Gud i vores verden. Der er lukket ind til Gud. Vi ser ham ikke og husker ham ikke. 

Egentlig skulle det ikke være sådan. Vi skulle ikke være langt fra Gud. Guds kærlige fadersind ønsker os tæt på. Ønsker forbindelse med os. Ønsker at vi finder tryghed hos ham. 

Himlen er lukket for dem, der ikke er fuldkomne. Men himlen revnede, da det første gang blev jul. Vi kunne ikke komme ind til Gud på grund af alt det skæve i vores liv. Men Gud valgte at komme til os i Jesus. Komme for at åbne himlen for os. Komme for at tage alt det bort, som lukker vejen ind til vores himmelske Fader.

Det er fantastisk, det der skete med Jesu fødsel. Da kom Gud selv. Da valgte han at vi skulle reddes og vejen ind til ham åbnes for os. Da revnede himlen!

Johannes Johansen fanger lidt af det samme i sin julesalme ”Det var ikke en nat som de andre” (Salmebogen nr. 98):

 

2. Det var ikke en himmel som andre,

den blev åbnet af lys og af lyd,

man så stjerner bevæges og vandre

imod Betlehem, landet mod syd,

så at hyrderne glemte at fryse,

i Guds billede måtte de lyse,

dengang Gud selv blev menneskets lys.