Fotos april 2001

1. april er murerne færdige med at bryde ned og rense ud. I stedet er de nu ved at "sy" revnerne i tårnets indvendige mure. Det er en omstændelig proces. Først blandes kalkmørtel i en blandemaskine i mindst 20 minutter:

Dernæst bores mindst 30 cm dybe huller ind i muren på begge sider af revnen og vandret mellem hullerne udfræses en fure, hvor stålet til "syningen" kan lægges. Murer Niels Nielsen viser her, hvor hullerne er udboret, og hvor han senere med en "hjemmelavet" sprøjtepistol fylder mørtel i hullerne:

Bemærk i øvrigt, at man også kan se det rustne ankerjern, som er årsagen til revnen ovenover Niels Nielsens fugepistol. Efter udboringen af hullerne støvsuges de:

Dernæst vandes hullerne grundigt med kalkvand, så fugten ikke for hurtigt suges ud af den indsprøjtede specialmørtel:

Dernæst fyldes fugepistolen op med specialmørtel:

Ved siden af ses også de rustfri armeringsjern, som skal binde muren sammen hen over revnerne

Nu er det så tiden at fylde hullerne op med specialmørtel ved hjælp af en fugepistolen med påmonteret slangeforlænger:

De rustfri jern sættes i hver sit hul og samles i den udfræsede fuge og bankes godt på plads:

I fugen fyldes op med stærk kalkmørtel, som låser de to stykker armeringsjern sammen, så de kan "sy" murrevnen sikkert sammen. Når fugen er tørret og hærdet kan muren igen pudses med kalkmørtel. Men først skal vi have repareret/udskiftet de rustne murankre.