Fjelstervang kirkes historie

Den nuværende kirke i Fjelstervang i Vorgod sogn er bygget i 1898, men det er ikke den første kirke dér. I gamle dage har der ligget en kirke i Lille Fjelstervang på det sted, hvor gården »Husted« er bygget. Noget af det ældste, man ved om Fjelstervang, er, at den gamle kirke faldt sammen, fordi befolkningen uddøde på grund af pest. I en gammel bog fra 1325 »Ribe Oldemor« (en fortegnelse over kirkerne i Ribe stift) nævnes kirken i Fjelstervang, men senere er der tilføjet ordet »desolata«, der betyder »øde«. En pest må altså have lagt egnen øde, og da kirken ikke blev brugt, forfaldt den. Hvornår det skete, vides ikke, men af en indberetning 1638 fra sognepræsten i Vorgod kan man se, at der på det tidspunkt ikke boede mange mennesker i Fjelstervang. Han skriver: »Fielsteruong er 2 Gaarde og 2 boele all østerst i Wordgod sogen oc hafuer en ganske stoer mil til Wordgod kircke«.

Han skriver også, at på det tidspunkt kunne man se kirkens ruiner samt nogle grave på kirkegården. Det har man for øvrigt kunnet op til dette århundrede.

Da de store hedestrækninger efterhånden blev opdyrket, og der kom flere og flere beboere i Fjelstervang, og det ofte var vanskeligt at komme den lange vej til Vorgod kirke, blev der trang til at få en kirke igen i Fjelstervang. Indtil 1899 omfattede Vorgod sogn også Fjelstervang, Herberg og Videbæk, men allerede i 1879 sendte 56 beboere i Fjelstervang og 75 i Herborg et andragende til de kirkelige myndigheder om at få en kirke hvert sted, og det blev endelig langt om længe bevilget. Herborg havde nemlig også haft en gammel kirke, der var sunket i grus.

I Fjelstervang blev der dannet en kirkekomite i 1882 bestående af Jacob Larsen, Eskild Nørgaard Christensen, Jens Christian Clausen, Niels Meldgaard Pedersen og Christen Dalager Christensen. Man fik arkitekt Ahlmann fra Århus til at udarbejde tegninger og forslag til kirken. Grunden blev købt af Chr. Pedersen for 315 kr., men der fortælles, at handelen trak lidt ud, for »gamle Christian« kunne nu ikke indse, hvilken fordel han ville få ved at sælge jorden til en kirke og kirkegård, men så overbeviste man ham om, at når han engang døde, ville han ikke have så langt for at blive begravet. Så indvilligede han. I skødet, som findes i arkivet, står bl.a.: »Jorden tilhører kirken med de samme herligheder og rettigheder, pligter og byrder, hvormed jeg har ejet gården«.

Grundstenen blev nedlagt den 3. maj 1898, og den 17. november samme år blev der holdt afleveringssyn over kirken. Det kostede 18.500 kr. at opføre kirken, hvilken sum staten stillede til rådighed. Den hører således til blandt Danmarks 18.000-kro-ners kirker, som der blev bygget mange af i disse år. Biskop Gøtzsche, Ribe, indviede kirken den 8. januar 1899.

Biskoppen talte over l. Peters brev kap. 2,4 flg. Og sognepræst Hammer prædikede over teksten om Jesus som 12-årig i templet.

En nyordning af kirkeforholdene blev godkendt ved resolution af 12.12.1898 således, at det gamle Vorgod sogn blev tredelt med en udskillelse af Herberg og Fjelstervang. Fjelstervang blev et kirkedistrikt i forbindelse med Vorgod som et sogn. Herberg blev til et nyt sogn i pastorat med Nr. Vium sogn.

Fornyelser ved kirken

I 1917 fik man det første pibeorgel, der blev anbragt på pulpituret. 11928 blev der ved frivillige bidrag indlagt elektrisk lys i kirken og ophængt to lysekroner og lampetter på væggene. Disse lampetter, der havde samme form som lysekronernes arme, blev senere udskiftet, og der blev lavet en mindre lysekrone af dem, der blev ophængt i koret i 1985.

Gentagne gange har kvinder fra menigheden skænket smukke broderede eller kniplede alterduge til kirken, og i 1932 broderede de et gulvtæppe, der blev lagt omkring alteret. I 1935 blev der skænket en dåbskande. I 1945 blev der købt særkalke til brug ved altergang, hidtil havde man brugt fælleskalk. Da kalioferevarmeværket gik i stykker i 1951, blev der installeret elvarme. I 1955 revnede den første kirkeklokke, og en ny fra De Smithske Støberier i Ålborg blev købt. Den bærer inskriptionen:
Jeg ringer til kirke og dagligt virke. Jeg ringer om livet, som Gud har givet.
Fra kirkens første tid havde man haft en rød messehagel, men i 1960 anskaffedes en ny grøn messehagel, og kirken fik foræret to blomstervaser af en tidligere organist ved kirken.

I 1962 fik kirken et nyt orgel med 4 stemmer bygget af Frobenius. Og samme år blev der bygget en bygning i det sydvestlige hjørne af kirkegården med et kapel, toiletter og redskabsrum. Redskabsrummet blev i 1987 indrettet til graverkontor, og et selvstændigt redskabshus blev placeret i det nordvestlige hjørne af kirkegården, hvor der ligeledes var blevet en indkørsel med jernlåge etableret i hegnet mod vest med henblik på en udvidelse af kirkegården mod nord. Man anlagde en ny vej op til kirken, og parkeringspladsen blev asfalteret. 1965 blev kirken restaureret med maling, nye vinduer og tag. I 1980 blev kirken igen malet indvendig, og et midlertidigt tæppe blev lagt i koret til afløsning for det håndbroderede, der var meget slidt. Ligeledes blev der installeret en teleslynge i kirken. I 1984 blev Frobenius' orgel på 4 stemmer udbygget med en Subbas af orgelbygger Finn Krohn, Hillerød. Som en fornem jubilæumsgave til 90-årsdagen skænkede en anonym giver fra menigheden et smukt tårnur til kirken, der blev opsat i 1988.

Skiftende menighedsråd og præster har gennem årene talt om at rejse en mindesten over den gamle kirke i Fjelstervang, men først i 1980 lykkedes det. Menighedsrådet fik foræret en stor granitsten af Martin Nielsen, og nogle mindeord blev indhugget.

I hine tider en kirke stod
her på lyngens rod.
Under møje, men med ærefrygt,
de vestjyske bønder den havde bygt.
Her de mødtes i fest og nød
indtil den kom - Den sorte Død
og alle levende sten blev til ben.
Da sank Guds hus i grus
.

Præstetavle ved Fjelstervang kirke

Adolf Emil Hammer1879-1902
Laurids Christian Larsen1902-1910
Jens Nielsen1910-1916
Svend Bøgh1916-1920
Laurs Hansen Laursen1920-1930
Valdemar Nørlund Christensen1930-1970
Jens Noe Nielsen1971-1974
Harry Jørgensen1974-1991
Gert Nicolajsen1991-