Op af sofaen!

Nu fryde sig hver kristen mand og springe højt af glæde! (DS 487)

Sommertid forbinder vi med lys og varme. Vi glæder os hele vinteren og foråret til at se lyset og mærke varmen. Vi glæder os over naturen, der grønnes. Nu ser vi frem mod at varmes og få friske kræfter ude i solen. Vi ved, hvad sol og varme gør ved naturen. Og vi ved, hvad det gør ved os selv.

Om solen så kommer til at skinne meget eller lidt, er ikke helt til at forudsige. Som regel en hel del endda, men vi må ud i solen for at få glæde af dens varme stråler. Vi må finde vej ud i naturen eller haven og sætte os i solen. Ellers er det begrænset, hvad vi får ud af det.

Jeg er verdens lys, siger Jesus. Som solglad dansker burde det være let at forstå, hvad Jesus mener. Han har et lys, der varmer og giver liv. Varmer med tilgivelse og tryghed. Giver liv, der ikke bare varer nogle dage – nej, giver liv, der varer evigt. Hvor tit tænker vi på, at vi også må stille os ind i lyset fra Jesus, hvis vi skal blive varmet og givet liv gennem det?

Det er let at blive i sofaen og se ud af vinduet, men det får man ikke sommer og sol ind under huden af. Det er også let at blive i sofaen åndelig talt. Men så mærker man ikke varmen og livet stråle fra Jesus selv. Jeg har brug for at lytte til ordene fra ham. Jeg har brug for at varmen og lyset fra ham får lov at skinne helt ind i mit liv og fortælle mig: Du er elsket med evig guddommelig kærlighed! Der er frelse til dig fra al fortabelse. Der er evig fremtid til dig i en ny fuldkommen verden hos Gud. Det er der, troens tillid til Jesus vokser frem.

Må sommertiden blive ikke bare en dejlig oplevelse af sol og varme, men også en tid, hvor lyset og varmen fra Jesus får lov at skinne ind i vore liv!

Kærlig hilsen Gert Frost Nicolajsen